Gå til Indhold

VVS-montør til Målerafdelingen hos Fjernvarme Fyn

    • Odense, Danmark

Stillingsbeskrivelse

VVS-montør 

Vil du være med til at modernisere fjernvarmen i en af Danmarks største målerparker med over 73.000 varmemålere?  
 
Har du hænderne skruet rigtigt på og lyst til at gøre en forskel – både for klimaet og dine kolleger? Så har vi jobbet til dig.

 
Fjernvarme Fyn er en dynamisk energivirksomhed med høj faglighed, stor fleksibilitet og en central rolle i den grønne omstilling. Vi arbejder målrettet med at udvikle fremtidens bæredygtige fjernvarmeløsninger, hvor elproduktion, affaldsbaseret varme og innovative projekter med teknologier som CO₂-fangst er en naturlig del af vores hverdag. 

Vores arbejdsopgaver spænder bredt, men uanset rolle og fagområde bidrager alle til samme mål: at skabe en mere bæredygtig fremtid for Odense og omegn. 

Vi er mere end 350 engagerede medarbejdere, der i fællesskab leverer varme til over 100.000 husstande og virksomheder. Hos os får du både indflydelse, faglige udfordringer. Alt sammen i et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og gør en reel forskel for både nuværende og kommende generationer. 

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med formål, faglighed og fleksibilitet i forhold til opgaver såvel som til dit øvrige liv. Du får mulighed for at præge opgaver og arbejdsmiljøet i en fremadskuende organisation omgivet af kollegaer, der deler din arbejdsglæde og uformelle omgangstone. 

Derudover får du bl.a. også adgang til sundhedsforsikring, en livlig personaleforening, kantineordning, adgang til motionsrum og mulighed for fleksibilitet der er tilpasset din livsfase.  

  
I denne stilling bliver du en del af vores dedikerede målerteam og får en alsidig hverdag med både rutineopgaver og nye tekniske udfordringer. Dine primære opgaver er udskiftning, vedligehold og service af målere, som vi har i drift hos vores kunder. 

Når du starter, vil du frem til årets udgang, følge vores kollega Søren, som efter 35 år i Fjernvarme Fyn takker af til et velfortjent otium.

Den 1. december 2025 går vi i gang med et stort og spændende projekt: Udskiftning af ca. 68.000 varmemålere og implementering af ny, intelligent fjernaflæsning. Her bliver du en nøgleperson i vores team og spiller en vigtig rolle i overgangen til fremtidens fjernvarme.
 
Du skal især arbejde med

  • Udskifte varmemålere i forbindelse med det nye projekt

  • Tilpasse varmeinstallationer i forbindelse med målerskift

  • Udføre tilsyn af arbejde udført af eksterne leverandører

  • Vedligeholde og servicere målere i drift
     

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet VVS-montør, rørsmed eller har en tilsvarende baggrund

  • Har erfaring med fjernvarmeinstallationer

  • Har erfaring med arbejde og rørsvejsning ude ved kunder (svejsecertifikat er et plus, men ikke et krav)

  • Er vant til at bruge IT i dagligdagen

  • Har B-kørekort og en ren straffeattest

  • Har evt. truckcertifikat (ikke et krav)

Vi søger en kollega, som er både imødekommende og god til at kommunikere. Du kan dit fag og du holder hovedet koldt og kan træffe beslutninger.  

Du arbejder struktureret og trives med at tage ansvar for planlægningen af din egen arbejdsdag, da du arbejder selvstændigt med opgaverne.

Du er naturligt serviceminded og møder både kunder og kolleger med et smil, og du har desuden blik for, hvor der er brug for en ekstra hånd – og ikke er bange for at træde til.

Du lægger vægt på kvalitet i dit arbejde og på, at opgaverne løses rigtigt første gang. Du tør tænke nyt og komme med forslag til løsning af de forskellige opgaver. Vi sætter en stor ære i vores samarbejde, både i teamet og på tværs af organisationen, hvor vi hver især byder ind med både koordinering og prioritering af egne opgaver. 

Sidst men ikke mindst er du også kendt for dit gode humør og dit engagement, som hver dag smitter af på omgivelserne. 

 

Er du klar til at trække i arbejdstøjet sammen med os? 
Så send os dit fyldestgørende CV sammen med en kort profiltekst med nogle ord om dig selv. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg”. Vi ser frem til at høre fra dig senest d. 24. august. 
Vi vurderer løbende ansøgere og du vil blive inviteret til et 20 minutters videomøde på Microsoft Teams d. 3. september, hvor vi kan møde hinanden inden en egentlig jobsamtale. Jobsamtaler forventes afholdt i d. 5. september.


Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Jesper Schmidt Kruse, Kundecenterchef på tlf. 61 16 09 93 eller Mathias Petersen, HR Konsulent tlf. 21 30 38 17. 

Tiltrædelse snarest muligt. 

 
Fjernvarme Fyn ejer de største kraftvarmeværker på Fyn, er Danmarks 3. største varmeforsyning og godt i gang med grøn omstilling henimod målet om klimaneutralitet i 2030. Vi dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og omegn svarende til mere end 100.000 boligenheder. 
 
Vi er mere end 350 ansatte og kendetegnet ved formål, faglighed og fleksibilitet. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.dk.

eller

Apply with Linkedin unavailable