Gå til Indhold

Treasury Manager

    • Odense, Danmark

Stillingsbeskrivelse

Er du drevet af kompleksitet, strategisk planlægning og forretningsoptimering? Kan du se mønstre i kompleksitet og omsætte data til indsigt og handling? Så har vi en spændende mulighed til dig!

Fjernvarme Fyn er en attraktiv arbejdsplads med høj faglighed, stor fleksibilitet og en vigtig rolle i den grønne omstilling. Vi er en forsyningskritisk virksomhed, der producerer varme til mere end 100.000 husstande og virksomheder på Fyn, og el til hele det vestlige Danmark.

Vi har en række selskaber og dermed forretningsområder med meget forskellige risici, kapital og likviditets-krav. Derfor har vi brug for én, der kan samle dette og optimere på tværs af hele koncernen.

Som vores nye kollega vil du få ansvar med en bred vifte af opgaver og vil komme til at samarbejde med flere afdelinger på tværs af koncernen. Du vil få en central rolle i at opretholde en høj standard for Økonomi-området i samarbejde med den øvrige del af teamet og med direkte reference til Økonomidirektør Mads Bayer.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver vil være:

·         Finansiering & kapitalstruktur – Håndtere lån, kreditfaciliteter og optimering af kapitalomkostninger.

·         Risikostyring & afdækning – Identificere og håndtere finansielle risici såsom rente- og energimarked-risici.

·         Likviditetsstyring og – forecast på tværs af koncernens selskaber med fokus på løbende optimering

·         Cash flow forecasting – Udvikle prognoser for pengestrømme for at sikre stabilitet og planlægning.

·         Compliance & rapportering – Sikre, at finansielle transaktioner og processer overholder gældende lovgivning og regulering.

·         Samarbejde på tværs af organisationen – Arbejde tæt sammen med økonomiafdelingen, investeringsansvarlige og ledelsen for at optimere finansielle beslutninger.

I fjernvarmesektoren kan råvarepriser, renter og regulatoriske krav variere. Din funktion er at hjælpe med at navigere disse udsving og sikre en stærk økonomisk position både på kort- og lang sigt.


Om dig

·         Din uddannelsesmæssige baggrund kunne være Cand.Polit, Cand.Merc eller Cand.Oecon.

·         Dine tidligere titler kunne have været Business Controller, Treasury manager, Risk Manager eller lignende.

·         Vi søger dig, som ser spænding i kompleksiteten og har lysten til at løfte vores modenhedsniveau 

·         Du har lysten til at arbejde på tværs af virksomheden og indhente viden

·         Du er bedre til at arbejde med excelark end til at udfylde det

·         Du har en stærk forståelse for datamodellering og -strukturering i en treasury-kontekst

·         Udadvendt kollega der ser værdi i vores kultur og sammenhold

 

Vi tilbyder en udviklende stilling i et godt og inspirerende arbejdsmiljø. Du får en hverdag på en attraktiv arbejdsplads med formål, faglighed og fleksibilitet i forhold til både arbejds- og privatliv. Du får også mulighed for at præge arbejdsmiljøet i en fremadskuende organisation omgivet af kollegaer, der deler din arbejdsglæde og uformelle omgangstone.

Samtidigt bliver du en del af en virksomhed, som er langt fremme i den grønne omstilling og som prioriterer denne dagsorden højt. Du får b.la. også adgang til kantineordning, sundhedsforsikring, en livlig personaleforening. Din base vil være i lyse og moderne omgivelser på vores hovedkontor på Havnegade i Odense.

 

Er du klar til at trække i arbejdstøjet sammen med os?
Så send os dit fyldestgørende CV sammen med en kort profiltekst. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg”. Vi kalder løbende ind til samtaler.

Ansættelsesdato: 11. August.

Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Mads Bayer, Økonomidirektør på tlf.: 2426 0520 eller Tanja V. Planitzer, HR Konsulent på telefon 3162 6969 eller tvp@fjernvarmefyn.dk med titlen ”Treasury Manager”.

eller

Apply with Linkedin unavailable
Apply with Indeed unavailable