
Teknisk servicemedarbejder til flis teamet
- Odense, Danmark
Stillingsbeskrivelse
Vil du være med til at skabe fremtidens bæredygtige fjernvarme? Hos Fjernvarme Fyn får du chancen for at blive en del af et af Danmarks mest mangfoldige kraftværker, hvor du kan kombinere din faglighed med et meningsfuldt arbejde. Hvis du har erfaring og engagement, så er det dig, vi mangler til at styrke vores serviceafdeling.
Her arbejder vi tæt sammen om mange forskellige opgaver lige fra kørsel med entreprenørmaskiner og kvalitetskontrol af brændsler til vedligeholdelse og samarbejde på tværs af afdelinger. Vi hjælper hinanden, og her er der plads til både ansvar, nytænkning og et godt grin i hverdagen.
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med formål, faglighed og fleksibilitet i forhold til opgaver såvel som til dit øvrige liv. Du får mulighed for at præge opgaver og arbejdsmiljøet i en fremadskuende organisation omgivet af kollegaer, der deler din arbejdsglæde og uformelle omgangstone.
Du får bl.a. også adgang til sundhedsforsikring, en livlig personaleforening, kantineordning, adgang til motionsrum og mulighed for fleksibilitet der er tilpasset din livsfase.
Hvem er vi?
Fjernvarme Fyn er en forsyningsvirksomhed med høj faglighed, stor fleksibilitet og en central rolle i den grønne omstilling. Vi arbejder målrettet med at udvikle og investere i fremtidens klimavenlige løsninger: vi vil skabe fremtidens klimaneutrale, robuste og konkurrencedygtige fjernvarme.
Det kalder på både fællesskab og handlekraft. Vores arbejdsopgaver spænder bredt, men uanset rolle og fagområde bidrager alle medarbejdere til samme mål: at skabe en mere bæredygtig fremtid
Om stillingen
Bliv medspiller i vores dynamiske team! Her får du mulighed for at arbejde med håndtering af flis, hvor du står for alt fra losning af skibe til fyldning af siloer og styring af flisens vej direkte til afbrænding via avancerede transportbånd. Du får en varieret hverdag med løbende oprydning og vedligeholdelse, og du er med til at sikre, at både maskiner og faciliteter fungerer optimalt. Samtidig bliver du en vigtig ressource på tværs af afdelinger, hvor din indsats gør en forskel hver dag.
Stillingen
Du bliver en del af deres serviceafdeling, hvor målet er at yde god service til hele virksomheden. Du skal bl.a. arbejde med:
Kørsel med entreprenørmaskiner og traktorer
Kvalitetskontrol af brændsler
Rengøring af vores blokanlæg
Rundering langs anlæg
Assistance med forefaldende arbejde i afdelingen
Vedligehold af transportanlæg
Vi hjælper naturligvis hinanden i hverdagen, og derfor skal du også være indstillet på at løse andre opgaver end lige dem, der nævnes her.
Arbejdstiden er i 2 holds skift i henhold til vagtplan.
Kvalifikationer
Du er samarbejdsvillig, fleksibel og har et godt humør. Du tager ansvar for kvaliteten i dit arbejde, er nytænkende og god til at kommunikere med både kolleger og chauffører.
Din uddannelse og baggrund er ikke afgørende. Til gengæld er det et krav at du har følgende:
Kørekort til personbil
Truckcertifikat
Erfaring i kørsel med entreprenørmaskiner, herunder gummiged
Godt kendskab til IT
Vil du høre nærmere, så er du velkommen til at kontakte ansættende leder, Teamleder Brændsel og restprodukter, Christian Nielsen, på telefon 2049 9811 eller hcn@fjernvarmefyn.dk
Vi glæder os til at høre fra dig
Send os dit fyldestgørende CV med en kort profiltekst. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg”. Vi ser frem til at høre fra dig og indkalder løbende til samtaler.
Ansættelsesdato: 15/8-2026
Fjernvarme Fyn ejer de største kraftvarmeværker på Fyn, er Danmarks 3. største varmeforsyning og godt i gang med grøn omstilling henimod målet om klimaneutralitet i 2030. Vi dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og omegn svarende til mere end 100.000 boligenheder.
Vi er lige knap 400 ansatte og kendetegnet ved formål, faglighed og fleksibilitet. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.dk
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.
Du har allerede søgt dette job
Vi sætter pris på din interesse i denne stilling. Desværre har du allerede søgt dette job.

