
Teamleder til PMO
- Odense, Danmark
Stillingsbeskrivelse
Erfaren Teamleder til IT PMO & Arkitektur
Har du solid erfaring med IT-ledelse, porteføljestyring og prioritering af komplekse opgaver? Kan du skabe retning, overblik og fremdrift i tæt samarbejde med specialister, enterprise arkitekter og ledere på tværs af organisationen? Så kunne det være dig, der var vores nye Teamleder til IT PMO & Arkitektur.
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med formål, faglighed og fleksibilitet i forhold til opgaver såvel som til dit øvrige liv. Du får mulighed for at præge opgaver og arbejdsmiljøet i en fremadskuende organisation omgivet af kollegaer, der deler din arbejdsglæde og uformelle omgangstone.
Du får bl.a. også adgang til sundhedsforsikring, en livlig personaleforening, kantineordning, adgang til motionsrum og mulighed for fleksibilitet der er tilpasset din livsfase.
Hvem er vi
Fjernvarme Fyn er en forsyningsvirksomhed med høj faglighed, stor fleksibilitet og en central rolle i den grønne omstilling. Vi arbejder målrettet med at udvikle og investere i fremtidens klimavenlige løsninger: vi vil skabe fremtidens klimaneutrale, robuste og konkurrencedygtige forsyning. Det kalder på både fællesskab og handlekraft. Vores arbejdsopgaver spænder bredt, men uanset rolle og fagområde bidrager alle medarbejdere til samme mål: at skabe en mere bæredygtig fremtid.
Om jobbet
Hos Fjernvarme Fyn er vi i gang med at etablere et nyt team, som skal hjælpe med at styre både IT-projekter, enterprise arkitektur og teknologivalg. P.t. består teamet af to enterprise arkitekter, en IT-projektleder, en teknisk projektleder og en businesspartner. Der er en forventning om, at ansætte en eller to projektledere mere.
Som Teamleder for IT PMO & Arkitektur får du en central rolle i at skabe struktur, retning og sammenhæng på tværs af vores IT- og OT-projekter, enterprise arkitektur og teknologier. Til den rolle har vi brug for en dygtig leder, som forstår at lede specialisterne og styre projektporteføljen.
Du får ansvar for at lede og udvikle PMO-funktionen, understøtte prioriteringer og sikre, at projekter og initiativer hænger sammen med organisationens strategiske mål, ressourcer og kapacitet, så vi får skabte et porteføljeoverblik med klare prioriteringer.
Dine vigtigste opgaver bliver:
Personale ledelse for et team på 4-6 specialister.
Lede og udvikle PMO-funktionen med fokus på struktur, overblik og fælles metoder.
Understøtte prioriteringer på tværs af IT- og OT-porteføljen, så den bedst muligt imødekommer det mangefacetterede behov som Fjernvarme Fyn har.
Sikre porteføljestyring, fremdrift og tydelig rapportering på projekter, ressourcer, afhængigheder og risici.
Lede og udvikle Enterprise Arkitektur-funktionen med fokus på strategisk arkitektur styring og teknologivalg.
Bidrage til, at nye løsninger tænkes sammen med organisationens arkitektur, forretningens behov og den samlede udviklingsretning.
Sikre tæt samarbejde med Fjernvarme Fyns afdelinger og forretningsområder, samt god koordinering på tværs af organisationen.
Kvalifikationer
Vi søger en erfaren teamleder, som er samarbejds- og løsningsorienteret med stærk forretningsforståelse, teknisk indsigt og evnen til at skabe retning i en kompleks hverdag.
Du har dokumenteret erfaring synliggør:
Erfaring med ledelse, projekt- eller porteføljestyring. Gerne fra en IT- eller teknisk organisation.
Du kan skabe prioriteringer og overblik over kapacitet og afhængigheder på tværs af flere projekter og interessenter.
Enterprise arkitektur og forstår, hvordan arkitektur, systemer og forretning hænger sammen.
Du har en struktureret tilgang og formår at skabe overblik, fremdrift og tydelighed i beslutningsprocesser.
Du er en stærk samarbejdspartner, som er god til at håndtere interessenter, og kan bygge bro mellem specialister, ledelse og forretning.
Evner til at kommunikere klart og til at skabe fælles forståelse på tværs af organisationen.
Kendskab til IT områdets forskellige roller, og evner at få dem i spil i projekterne.
Vi glæder os til at høre fra dig
Send os dit fyldestgørende CV med en kort profiltekst. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg” senest d. 29/7.
Mellem de to samtaler vil kandidaterne få tilsendt og få tilbagemelding på en Garuda Kompetenceprofil.
Samtalerne kommer til at ligge på følgende dage:
05/08 1. Samtale
12/08 Garuda kompetenceprofil tilbagemelding
14/08 2. Samtale
Vil du høre nærmere, så er du velkommen til at kontakte
chef for IT og Digitalisering Jesper Nikolajsen, i starten af uge 31, på tlf. 2380 3380 eller jnn@fjernvarmefyn.dk.
Skriv gerne ”Teamleder til PMO” i emnefeltet.
Fjernvarme Fyn ejer de største kraftvarmeværker på Fyn, er Danmarks 3. største varmeforsyning og godt i gang med grøn omstilling henimod målet om klimaneutralitet. Vi dækker cirka 97% af varmebehovet i Odense og omegn svarende til mere end 100.000 boligenheder.
Vi er knap 400 ansatte og kendetegnet ved formål, faglighed og fleksibilitet. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.dk
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.
Du har allerede søgt dette job
Vi sætter pris på din interesse i denne stilling. Desværre har du allerede søgt dette job.

