Gå til Indhold

Teamleder til kompetent hold af elektrikere og automatikteknikere

Odense, Syddanmark, Danmark

Stillingsbeskrivelse

Er du en skarp og engageret teamleder? Har du en solid teknisk baggrund? Og ved du, hvordan en moderne leder motiverer og udvikler medarbejdere?
 

Hvis ja, så er du måske vores nye teamleder for et hold på cirka 20 dygtige elektrikere og automatikteknikere.


Om jobbet

Som ny teamleder skal du stå i spidsen for vores el-team. Det er et hold af både elektrikere, automatikteknikere og lærlinge, som alle har et højt fagligt niveau. Her bliver din primære opgave at stå for personaleledelse og koordinering samtidig med, at du skal være faglig sparringspartner for medarbejderne. Men du skal ikke være den tekniske ekspert på alle områder.
 

Dine primære opgaver vil være:

  • Personaleledelse
  • Opgavefordeling og opfølgning
  • Planlægning
  • Udvikling at teamet
  • Timegodkendelse og anden administration

 
Samtidig skal du sikre den gode trivsel i el-teamet. Og dit ledelsesmæssige ansvar vil også gælde at holde MUS og lønsamtaler i henhold til Fjernvarme Fyns retningslinjer.
 

El-teamet er en del af den samlede vedligeholdelsesafdeling, som også består af et smedeteam, lager samt en planlægningsfunktion. Afdelingen servicerer hele virksomheden. Derfor får du også et bredt samarbejde med de øvrige afdelinger hos Fjernvarme Fyn.

 
Og du får et tæt samarbejde med de øvrige teamledere hos Vedligehold, hvor tillid og samarbejde er vigtige nøgleord.
 
Vi tilbyder
Dygtige og motiverede medarbejdere er afgørende for vores succes. Derfor tilbyder vi en hverdag på en alsidig og spændende arbejdsplads, som er med helt fremme i den grønne omstilling.

Arbejdsmiljøet er godt og inspirerende. Og du bliver en vigtig del af vores afdeling Vedligehold, hvor du får en række stærke og motiverede kolleger, en høj grad af selvbestemmelse samt masser af mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Derudover tilbyder vi en lækker kantineordning, sundhedsforsikring samt motionsrum.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vedligeholdelseschef Søren Moltrup Rasmussen på 27 87 54 48.
 
Ansøgningen

Er det dig, vi søger? Så send os dit fyldestgørende CV med en kort profiltekst. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg”.

Der er ansøgningsfrist onsdag den 21. februar 2024 klokken 08.00 eller til rette kandidat er fundet. Så send hellere dit CV i dag end i morgen.

Vi opfordrer alle uanset alder, køn, anciennitet og etnicitet at søge stillingen.

Fjernvarme Fyn A/S er et selskab ejet af Odense og Nordfyns Kommune. Virksomheden har omkring 320 ansatte og er en af Europas største varmeforsyninger. Vi dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og Otterup svarende til mere end 100.000 boligenheder. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.dk.

Stillingskrav

Du har en teknisk baggrund; sandsynligvis som installatør eller maskinmester. Og så demonstrerer du hver dag dine gode personlige egenskaber i forhold til personaleledelse.
 

Hvis ledelse endnu ikke er din spidskompetence, tilbyder vi et forløb med kompetenceudvikling.

 
Du er naturligvis fuldt loyal. Og med din ansvarlige kommunikation og ledelse er du med til at sikre et godt arbejdsmiljø. Du har gennemslagskraft og kan skabe et arbejdsmiljø præget af tillid og godt samarbejde.

 
Du har en sund og udviklende tilgang til mennesker og opgaver. Og så er du både nysgerrig og opsøgende med fokus på at skabe sammenhængskraft i el-teamet og gode samarbejdsflader til resten af virksomheden.

 
Sidst men ikke mindst trives du med mange forskellige opgaver. Og du kan holde hovedet koldt i en hverdag, hvor det ofte går stærkt.
 

Som person er du ansvarsfuld og struktureret. Og du har et ønske om at skabe positive forandringer.

eller