
Strækstrømstekniks projektleder
- Odense, Danmark
Stillingsbeskrivelse
Stærkstrømstekniks projektleder
Har du solid erfaring med projektledelse og lyst til at drive den grønne omstilling fremad? Kan du tage ansvar for hele projektforløbet fra de første idéer til den endelige aflevering og samtidig bevare overblikket, uden at miste detaljerne af syne? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med formål, faglighed og fleksibilitet i forhold til opgaver såvel som til dit øvrige liv. Du får mulighed for at præge opgaver og arbejdsmiljøet i en fremadskuende organisation omgivet af kollegaer, der deler din arbejdsglæde og uformelle omgangstone.
Du får bl.a. også adgang til sundhedsforsikring, en livlig personaleforening, kantineordning, adgang til motionsrum og mulighed for fleksibilitet der er tilpasset din livsfase.
Hvem er vi?
Fjernvarme Fyn er en forsyningsvirksomhed med høj faglighed, stor fleksibilitet og en central rolle i den grønne omstilling. Vi arbejder målrettet med at udvikle og investere i fremtidens klimavenlige løsninger: vi vil skabe fremtidens klimaneutrale, robuste og konkurrencedygtige fjernvarme.
Det kalder på både fællesskab og handlekraft. Vores arbejdsopgaver spænder bredt, men uanset rolle og fagområde bidrager alle medarbejdere til samme mål: at skabe en mere bæredygtig fremtid
Vi er lige knap 400 engagerede medarbejdere, der i fællesskab leverer fjernvarme til mere end 100.000 boliger, virksomheder og institutioner.
Om jobbet
Du har en baggrund som stærkstrømsingeniør eller maskinmester, gerne suppleret med en uddannelse i projektledelse. Du har muligvis også kendskab eller erfaring med styring og regulering. Din primære opgave bliver udarbejdelse af beslutningsgrundlag, udbudsmateriale, forhandlinger, gennemførelse, tilsyn og aflevering til vores driftsorganisation. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med afdelingens specialister, modtagerorganisationen, som oftest er driften, samt virksomhedens øvrige afdelinger. Du får enten hovedansvaret for projektafviklingen eller indgår som delprojektleder, men med det el-tekniske i fokus.
Ansvarsområder
Vi løser opgaver inden for infrastruktur, nye anlæg samt ombygninger på eksisterende installationer. Opgaverne kan være inden for:
Rådighed på kørende anlæg
Analyse af: anlæg, udbygningsmuligheder, energikilder, markedsydelser og efterspørgsel
Projektering af anlæg og Ny-anlæg
Analyser og opstilling af Business Cases
Drive tværfaglige projekter på tværs af organisationen
Du får med andre ord mange kontaktflader både eksternt og internt.
Kvalifikationer
Kort om dig:
Erfaring med projektledelse og er fortrolig med projektledelsesværktøjer og -modeller.
Evner at vise retning og bringe projektet i mål
Erfaring med dokumenteret risikostyring
Bevare overblikket med tillid til at lade andre drive delopgaverne
Du bidrager til et godt kollegaskab med din positive tilgang
Vi glæder os til at høre fra dig
Send os dit fyldestgørende CV med en kort profiltekst. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg”.
Samtalerne kommer til at ligge på følgende dage:
1. Samtale d. 17/4
2. Samtale d. 23/4
Vil du høre nærmere, så er du velkommen til at kontakte ansættende leder, Chef for Plan og Projekt, Brian Knudsen, på telefon 2787 5374/ E-mail bk@fjernvarmefyn.dk.
Som forsyningsvirksomhed er vi en del af loven om styrket beredskab. Herved kræver ansættelse at du kan sikkerhedsgodkendes af PET.
Fjernvarme Fyn ejer de største kraftvarmeværker på Fyn, er Danmarks 3. største varmeforsyning og godt i gang med grøn omstilling henimod målet om klimaneutralitet i 2030. Vi dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og omegn svarende til mere end 100.000 boligenheder.
Vi er knap 400 ansatte og kendetegnet ved formål, faglighed og fleksibilitet. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.dk
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.

