Gå til Indhold

Special konsulent med ansvar for energi- og miljøafgifter

    • Odense, Danmark

Stillingsbeskrivelse

Har du lyst til at fordybe dig i energiafgifter og gøre kompleks lovgivning anvendelig i praksis? Hos Fjernvarme Fyn får du en central rolle tæt på både reglerne og den daglige forretning. Du bliver en del af ’maskinrummet’, får mulighed for selv at præge området og kan med tiden udvikle dig til vores specialist i energiafgifter.


Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med formål, faglighed og fleksibilitet i forhold til opgaver såvel som til dit øvrige liv. Du får mulighed for at præge opgaver og arbejdsmiljøet i en fremadskuende organisation omgivet af kollegaer, der deler din arbejdsglæde og uformelle omgangstone.

Du får bl.a. også adgang til sundhedsforsikring, en livlig personaleforening, kantineordning, adgang til motionsrum og mulighed for fleksibilitet der er tilpasset din livsfase.

 

Hvem er vi?

Fjernvarme Fyn er en forsyningsvirksomhed med høj faglighed, stor fleksibilitet og en central rolle i den grønne omstilling. Vi arbejder målrettet med at udvikle og investere i fremtidens klimavenlige løsninger: vi vil skabe fremtidens klimaneutrale, robuste og konkurrencedygtige forsyning.
Det kalder på både fællesskab og handlekraft. Vores arbejdsopgaver spænder bredt, men uanset rolle og fagområde bidrager alle medarbejdere til samme mål: at skabe en mere bæredygtig fremtid.

 

Om jobbet
Du får en central rolle i at sikre, at Fjernvarme Fyn håndterer energiafgifter korrekt og omsætter kompleks afgiftslovgivning til løsninger, der fungerer i praksis. Du følger udviklingen på området, vurderer konsekvenserne for forretningen på både kort og lang sigt, hvoraf du gør reglerne forståelige og anvendelige for organisationen.

Rollen har mange kontaktflader, og du samarbejder tæt med kolleger på tværs af blandt andet projekter, drift og planlægning. Du bidrager desuden i samarbejdet med interesseorganisationer, myndigheder og eksterne juridiske rådgivere og yder faglig support til både interne interessenter og Fjernvarme Fyns kunder.

 

Ansvarsområder
Du får en fagligt udfordrende og varieret hverdag, hvor du blandt andet skal:

·         Følge udviklingen i afgiftslovgivningen på energiområdet og vurdere betydningen for Fjernvarme Fyn

·         Omsætte kompleks lovgivning til tydelige anbefalinger, arbejdsgange og løsninger i praksis

·         Sikre korrekt afgiftsafregning, dokumentation og løbende tilpasning af Fjernvarme Fyns afgiftssystem

·         Rådgive kunder og kolleger samt koordinere best practice på tværs af afgifter, brændsler, CO2 samt varme- og elforsyning

·         Håndtere kontrolbesøg fra Skattestyrelsen og bidrage til høringssvar, herunder sikre krav til data, målere og dokumentation i samarbejde med relevante parter

Du bliver en vigtig faglig sparringspartner med mange kontaktflader på tværs af organisationen og uden for Fjernvarme Fyn.

 

Kvalifikationer
Kort om dig:

·         Du har en relevant faglig baggrund og interesse for energiafgifter, lovgivning og komplekse regelsæt

·         Du er analytisk stærk og kan trække essensen ud af lovgivningen og omsætte den til konkrete løsninger og arbejdsgange

·         Du har lyst til at fordybe dig og kan arbejde tålmodigt og vedholdende med processer, hvor der kan være langt fra idé til handling

·         Du trives med både at rådgive og selv løse opgaverne i praksis. Du har med andre ord lyst til at være en del af maskinrummet

·         Du arbejder struktureret, grundigt og selvstændigt og følger dine opgaver helt til dørs

·         Du samarbejder naturligt på tværs af fagområder og motiveres af med tiden at blive Fjernvarme Fyns specialist på afgiftsområdet

Du kan komme med enten en energiteknisk baggrund eller erfaring med energiafgifter og afgiftslovgivning. Vi sørger for den nødvendige oplæring gennem kurser og uddannelse, enten i den afgiftsjuridiske del eller i teknikken bag vores anlæg. Det vigtigste er, at du har lyst til at forene de to fagområder og gøre lovgivningen anvendelig i praksis.


Vi glæder os til at høre fra dig

Send os dit fyldestgørende CV med en kort profiltekst. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg”. Vi ser frem til at høre fra dig senest d. 20/10.

Samtalerne ligger følgende dage:

1. Samtale 29/10
2. Samtale 4/11

Vi forventer opstart pr. 1/1-2027.

Vil du høre nærmere, så er du velkommen til at kontakte ansættende leder, Søren Eskelund Toft, Kommerciel chef, E-mail sto@fjernvarmefyn.dk.

Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på
www.fjernvarmefyn.dk

 

eller

Apply with Linkedin unavailable