Gå til Indhold

Servicemedarbejder

    • Odense, Danmark

Stillingsbeskrivelse

Servicemedarbejder 

Vil du med på holdet på et Danmarks mest diverse kraftværk? Kunne du se dig selv løse opgaver inden for dynamit sprængning, vejledning og diverse håndværksmæssige opgaver?  
 
Hvis du har ekspertisen, så har vi opgaverne. Vi mangler nemlig endnu en dygtig servicemedarbejder til vores kompetente hold.  

 

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med formål, faglighed og fleksibilitet i forhold til opgaver såvel som til dit øvrige liv. Du får mulighed for at præge opgaver og arbejdsmiljøet i en fremadskuende organisation omgivet af kollegaer, der deler din arbejdsglæde og uformelle omgangstone. 

Du får bl.a. også adgang til sundhedsforsikring, en livlig personaleforening, kantineordning, adgang til motionsrum og mulighed for fleksibilitet der er tilpasset din livsfase.  

 
Fjernvarme Fyn er en dynamisk energivirksomhed med høj faglighed, stor fleksibilitet og en central rolle i den grønne omstilling. Vi arbejder målrettet med at udvikle fremtidens bæredygtige fjernvarmeløsninger, hvor elproduktion, affaldsbaseret varme og innovative teknologier som CO₂-fangst er en naturlig del af vores hverdag. 

Vores arbejdsopgaver spænder bredt, men uanset rolle og fagområde bidrager alle til samme mål: at skabe en mere bæredygtig fremtid for Odense og omegn. 

Vi er mere end 350 engagerede medarbejdere, der i fællesskab leverer varme til over 100.000 husstande og virksomheder. Hos os får du både indflydelse, faglige udfordringer og fleksibilitet i forhold til din livssituation – alt sammen i et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og gør en reel forskel for både nuværende og kommende generationer. 

 
 
Du bliver en del af vores serviceafdeling, hvor det er vores primære mål, at sikre god service til hele virksomheden. 

Vi hjælper naturligvis hinanden i hverdagen, og derfor skal du også være indstillet på at løse andre opgaver end lige dem, der nævnes her. 
 
Du skal især arbejde med: 

  • Sprængning i vores kedler og hjælpesystemer (Uddannelse som sprænger, kan vi hjælpe med) 

  • Opsyn og vejledning ift. containerplads og affaldssortering 

  • Rengøringsopgaver på vores industrianlæg samt varmecentraler og pumpestationer 

  • Håndværksmæssige opgaver  

  • Assistance med forefaldende arbejde i afdelingen samt organisationen 
     

Din uddannelse og baggrund er ikke afgørende. Til gengæld er det krævet, at du har: 

  • Kørekort til personbil 

  • Ren straffeattest 

  • Godt kendskab til IT  

 

Som person forventer vi du er både imødekommende, god til at kommunikere, har hænderne skruet rigtigt på, kan holde hovedet koldt, tage beslutninger, serviceorienteret og fleksibel.  

Du lægger vægt på kvalitet i dit arbejde og på, at opgaverne løses rigtigt første gang. Du tør tænke nyt og komme med forslag til løsning af de forskellige opgaver. Vi sætter en stor ære i vores samarbejde, både i teamet og på tværs af organisationen, hvor vi hver især byder ind med både koordinering og prioritering af egne opgaver. 

Sidst men ikke mindst er du også kendt for dit gode humør og dit engagement, som hver dag smitter af på omgivelserne. 

 

Er du klar til at trække i arbejdstøjet sammen med os? 
Så send os dit fyldestgørende CV sammen med en kort profiltekst. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg”. Vi ser frem til at høre fra dig senest d. 17/08. 
 
Vil du vide mere om jobbet, så kontakt René Hansen, Teamleder Service på tlf.: 2381 9465 eller Tanja V. Planitzer, HR Konsulent tlf 3162 6969 eller tvp@fjernvarmefyn.dk med titlen ”Servicemedarbejder”. 

Tiltrædelse snarest muligt. 

 
Fjernvarme Fyn ejer de største kraftvarmeværker på Fyn, er Danmarks 3. største varmeforsyning og godt i gang med grøn omstilling henimod målet om klimaneutralitet i 2030. Vi dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og omegn svarende til mere end 100.000 boligenheder. 
 
Vi er mere end 350 ansatte og kendetegnet ved formål, faglighed og fleksibilitet. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.dk 

 

  

  

 

eller

Apply with Linkedin unavailable
Apply with Indeed unavailable