
Projektleder med maskinteknisk baggrund
- Odense, Danmark
Stillingsbeskrivelse
Projektleder med maskinteknisk baggrund
Er du klar til at sætte dit præg på den grønne omstilling? Hos Fjernvarme Fyn får du en unik mulighed for at lede spændende projekter, kombinere teknisk ekspertise med projektledelse og arbejde i et dynamisk team, hvor formål, faglighed og fleksibilitet er i højsædet. Vi tilbyder attraktive medarbejderfordele og et uformelt arbejdsmiljø med plads til både humor og udvikling – alt sammen mens du bidrager til fremtidens klimavenlige fjernvarmeløsninger.
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med formål, faglighed og fleksibilitet i forhold til opgaver såvel som til dit øvrige liv. Du får mulighed for at præge opgaver og arbejdsmiljøet i en fremadskuende organisation omgivet af kollegaer, der deler din arbejdsglæde og uformelle omgangstone.
Du får bl.a. også adgang til sundhedsforsikring, en livlig personaleforening, kantineordning, adgang til motionsrum og mulighed for fleksibilitet der er tilpasset din livsfase.
Hvem er vi?
Fjernvarme Fyn er en forsyningsvirksomhed med høj faglighed, stor fleksibilitet og en central rolle i den grønne omstilling. Vi arbejder målrettet med at udvikle og investere i fremtidens klimavenlige løsninger: vi vil skabe fremtidens klimaneutrale, robuste og konkurrencedygtige fjernvarme.
Det kalder på både fællesskab og handlekraft. Vores arbejdsopgaver spænder bredt, men uanset rolle og fagområde bidrager alle medarbejdere til samme mål: at skabe en mere bæredygtig fremtid
Vi er lige knap 400 engagerede medarbejdere, der i fællesskab leverer fjernvarme til mere end 100.000 boliger, virksomheder og institutioner.
Om stillingen
Her får du et job, hvor du kan sætte dit aftryk! Du får mulighed for at kombinere teknisk problemløsning med ledelse af egne projekter, som du har ansvaret for fra første skitse til færdigt resultat. Det betyder, at du hver dag får nye udfordringer, hvor din ekspertise og dit engagement bidrager direkte til den grønne omstilling. Du vil opleve en bred og spændende projektportefølje, hvor du på større, tværfaglige opgaver får mulighed for at drive samarbejdet med eksterne rådgivere og udfordre dem på tekniske løsninger. På mindre projekter har du frie tøjler til selv at stå for både projektering og gennemførelse.
Din nye hverdag bliver præget af et dynamisk samarbejde i en projektafdeling med cirka 25 engagerede kolleger, der har ingeniørspecialer inden for maskin, kemi, byg/anlæg og asset management. Du indgår i et tæt samarbejde med øvrige kolleger, hvor videndeling og faglig sparring vægtes højt. Arbejdsmiljøet er uformelt og præget af en venlig omgangstone, hvor der er plads til både humor og faglig fordybelse.
Som projektleder bliver du en nøgleperson i at sikre, at selv de mest komplekse projekter når sikkert i mål fra de første analyser til den endelige aflevering. Du får en central rolle, hvor du bruger din tekniske viden, dit kendskab til relevant lovgivning og din forretningsforståelse til at skabe fremtidens fjernvarmeløsninger. Her er din motivation og din lyst til at tage ansvar afgørende for både dig selv og for hele organisationen.
Faglige opgaver og projekttyper
Dit primære arbejdsområde vil være vores ca. 100 decentrale pumpestationer og spidslastcentraler. Hos Fjernvarme Fyn arbejder vi konstant med at sikre den mest optimale måde at distribuere varmen fra vores centrale anlæg på Havnegade i Odense ud til kunderne i vores vidtforgrenede forsyningsområde. Her vil du være en nøgleperson i gennemførelsen af både ombygninger af eksisterende samt i etablering af helt nye anlæg med reference til Plan- og projektchef M, Jan Hagenau.
Derudover kan du blive inddraget i opgaver på vores mange centrale el- og varmeproducerende anlæg på Havnegade.
Opgaverne vil teknisk bl.a. dække discipliner som
Pumper, rør, ventiler mv.
Olie-, gas-, og elkedler samt varmepumper
Overordnet projektledelse af tilhørende discipliner som El, SRO, byg m.m.
Porteføljen omfatter alt fra nye stationer og centraler i nye forsyningsområder, til ombygninger og renovering af eksisterende anlæg.
Dine primære ansvarsområder
Ledelse af egne projekter fra start til slut herunder analyse af varmebehov, dimensionering af rør, pumper mv. samt planlægning, gennemførelse og aflevering af færdigt anlæg.
Analysere og integrere tekniske og lovgivningsmæssige krav i løsningsmodellerne.
Agere bindeled mellem drifts- og vedligeholdelsesorganisationen, indkøbsafdelingen, eksterne rådgivere og entreprenører.
Sikre fremdrift og eksekvering af egne projekter inden for fastsatte rammer for tid, økonomi og kvalitet og med sikkerheden i højsædet.
Ansvar som projektleder for udbud og styring af kontrakter med rådgivere og leverandører i tæt samarbejde med Indkøb.
Kvalifikationer
Hvis du kan se dig i opgaverne, så kan du måske også svare ja til at du:
Er teknisk velfunderet maskiningeniør eller lign indenfor maskinbranchen eller energisektoren måske som leverandør, rådgiver eller lign.
Trives med afvekslende arbejdsopgaver både i størrelse, kompleksitet og fagområder
Evner at veksle mellem at være projektleder på nogle opgaver, og fagligt ansvarlig på andre
Har erfaring med projektledelse og er fortrolig med projektledelsesværktøjer og -modeller.
Bidrager til et godt kollegaskab med din positive tilgang
Vi glæder os til at høre fra dig
Send os dit fyldestgørende CV med en kort profiltekst ved at trykke på knappen ”Ansøg”. Vi ser frem til at høre fra dig, så send dit CV inden d. 2. august.
Samtalerne kommer til at ligge på følgende dage:
Samtale - 11/8
Samtale - 19/8
Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ansættende leder, Jan Hagenau på telefon 3092 3083 eller pr. mail jhag@fjernvarmefyn.dk med relevante spørgsmål i uge 30 og 31.
Vi holder ferie i uge 28–29 og træffes derfor ikke i den periode.
Fjernvarme Fyn ejer de største kraftvarmeværker på Fyn, er Danmarks 3. største varmeforsyning og godt i gang med grøn omstilling henimod målet om klimaneutralitet i 2030. Vi dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og omegn svarende til mere end 100.000 boligenheder.
Vi er knap 400 ansatte og kendetegnet ved formål, faglighed og fleksibilitet. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.dk
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.
Du har allerede søgt dette job
Vi sætter pris på din interesse i denne stilling. Desværre har du allerede søgt dette job.

