
Projektassistent til Forsyningsafdelingen
- Odense, Danmark
Stillingsbeskrivelse
Har du blik for detaljen, trives du med at skabe overblik og få hverdagens opgaver til at hænge sammen? Som projektassistent i Forsyningsafdelingen bliver du en vigtig del af maskinrummet i en travl anlægsafdeling, hvor koordinering, opfølgning og samarbejde på tværs er afgørende for, at projekterne kommer godt i mål. Du får en hverdag tæt på både projektledere, kunder, leverandører og kolleger, og du bliver den, der hjælper med at samle trådene, sikre fremdrift og skabe struktur i en afdeling med mange spændende opgaver i gang.
Så er det måske lige netop dig, vi søger som vores nye projektassistent.
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med formål, faglighed og fleksibilitet i forhold til opgaver såvel som til dit øvrige liv. Du får mulighed for at præge opgaver og arbejdsmiljøet i en fremadskuende organisation omgivet af kollegaer, der deler din arbejdsglæde og uformelle omgangstone.
Du får bl.a. også adgang til sundhedsforsikring, en livlig personaleforening, kantineordning, adgang til motionsrum og mulighed for fleksibilitet der er tilpasset din livsfase.
Hvem er vi?
Fjernvarme Fyn er en forsyningsvirksomhed med høj faglighed, stor fleksibilitet og en central rolle i den grønne omstilling. Vi arbejder målrettet med at udvikle og investere i fremtidens klimavenlige løsninger: vi vil skabe fremtidens klimaneutrale, robuste og konkurrencedygtige forsyning.
Det kalder på både fællesskab og handlekraft. Vores arbejdsopgaver spænder bredt, men uanset rolle og fagområde bidrager alle medarbejdere til samme mål: at skabe en mere bæredygtig fremtid.
Om jobbet
Som projektassistent bliver du en central del af Forsyningsafdelingen, hvor du er med til at skabe struktur, fremdrift og sammenhæng i en hverdag med mange igangværende projekter. Du understøtter projektlederne i den daglige dialog med kunder, leverandører og kolleger og bidrager til, at aftaler, leverancer og informationer bliver fulgt op og håndteret rettidigt. En vigtig del af rollen er også at sikre, at vores entreprisestyringsprogram og relevante systemer er opdaterede, så projekterne har et solidt administrativt fundament at stå på.
Ansvarsområder
Du får en alsidig rolle, hvor du både arbejder med koordinering, opfølgning og praktisk understøttelse af projekterne. Opgaverne kræver, at du kan bevare overblikket, samarbejde på tværs og tage ansvar for de administrative processer, der får hverdagen til at fungere. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Udarbejdelse af tilbud.
Forespørge hos leverandører.
Opfølgning på leverancer
Understøttelse af udførelse og entrepriseledere m.fl. ved ad-hoc indkøb
Koordinering mellem indkøb, forsyningsafdelingen og lager
Vedligeholde SAP løbende med opdaterede prislister
Indhentning af tilbud på biler og opdatering af kartotek m.m.
Deltagelse i interne projektgrupper.
Du bliver en del af en travl og engageret anlægsafdeling med otte kompetente kolleger, hvor vi hjælper hinanden og løser opgaverne i fællesskab. Vi har fokus på ordentlighed, professionalisme og god service, både i samarbejdet med vores kunder og i hverdagen med hinanden. Hos os er der plads til forskellige fagligheder, perspektiver og måder at bidrage på, og vi tror på, at de bedste løsninger skabes, når vi bringer vores viden og erfaringer i spil sammen.
Vi forestiller os, at du:
har erfaring med koordinering, administration eller projektunderstøttelse. Gerne fra en lignende stilling.
trives med at skabe overblik, struktur og fremdrift, også når der er mange opgaver og interessenter i spil
er god til at følge op, holde styr på aftaler og sikre, at informationer bliver delt og håndteret rettidigt
har flair for systemer og arbejder sikkert i digitale værktøjer. Erfaring med SAP eller lignende systemer er en fordel, men ikke et krav
kommunikerer klart og imødekommende med både kolleger, leverandører og samarbejdspartnere
arbejder selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og bidrager positivt til samarbejdet i teamet
har lyst til at være en del af en afdeling, hvor faglighed, service og fælles løsninger går hånd i hånd
Vi går ikke op i hvilken baggrund du kommer med, men vi lægger vægt på, at du har lyst til at arbejde med koordinering, struktur og samarbejde i en hverdag tæt på projekter, mennesker og praktiske løsninger. Måske har du erfaring fra en teknisk afdeling, en projektorganisation, indkøb, administration eller en helt anden sammenhæng, hvor du har lært at skabe overblik og få tingene til at ske.
Løn- og ansættelse efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig
Send os dit fyldestgørende CV med en kort profiltekst. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg”. Vi ser frem til at høre fra dig senest d. 25/10.
Samtaler ligger på følgende dage:
Samtale: 4/11
Samtale: 12/11
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Per Chr. Hansen på telefon 20 18 77 68 eller e-mail pch@fjernvarmefyn.dk.
Vi er knap 400 ansatte og kendetegnet ved formål, faglighed og fleksibilitet. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.dk
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.
Du har allerede søgt dette job
Vi sætter pris på din interesse i denne stilling. Desværre har du allerede søgt dette job.
If you need assistance or believe this is an error, please email us at ansoeg@fjernvarmefynkarriere.recruitee-inbox.com

