Gå til Indhold

PA og direktionssekretær

    • Odense, Danmark

Stillingsbeskrivelse

PA og direktionssekretær
Har du allerede sørget for det? Hvordan fik du det til at gå op? Hvad skulle vi gøre uden dig?

Er det sætninger du er vant til at høre fra en topledelse og bliver du glad ved tanken om, at den planlægning og forberedelse, der falder dig så nemt, er guld værd for andre? Så er du helt sikkert den rette til jobbet som PA og direktionssekretær ved Fjernvarme Fyn.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med formål, faglighed og fleksibilitet i forhold til opgaver såvel som til dit øvrige liv.

Du får mulighed for at præge opgaver og arbejdsmiljø i en fremadskuende organisation omgivet af kollegaer, der deler din arbejdsglæde og uformelle omgangstone.

Du får bl.a. også adgang til sundhedsforsikring, en livlig personaleforening, kantineordning, motionsrum og mulighed for fleksibilitet, der er tilpasset din livsfase.

 

Om jobbet

Som PA og direktionssekretær bliver du en central støtte for vores direktion. Du får ansvar for:

  • PA-funktion for vicedirektør og økonomidirektør

  • Booking og administration af kalendere 

  • Udsendelse af dagsordener og mødemateriale

  • Mødeforberedelse på vegne af direktionen

  • Journalisering af materialer

 

Stillingen er udadvendt og har mange kontaktpunkter i form af chefer, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Du får et særlig tæt samarbejde med vores 3 direktører samt kollegaer i sekretariatet, herunder en anden PA & direktionssekretær, som din nærmeste kollega.

 

Om dig

Vi leder efter dig, der er:

  • Imødekommende overfor alle og god til at skabe relationer 

  • På forkant med både opgaver og andres behov

  • Født med et godt overblik og føler, at kalenderstyring er en leg

  • En problemknuser med et skarpt blik for muligheder

  • Stabil og har et skarpt blik for prioritering af din egen tid

  • Glad for en uformel og direkte tone, hvor vi deler det vi har på hjerte

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende – måske er du HK-uddannet, måske noget helt andet. Det vigtigste er, at du har gjort dig gode erfaringer som sekretær og/ eller PA for topledelse i en større virksomhed.

Om os

Som PA og direktionssekretær er du ansat i HR & Kommunikation og refererer til HR- og Sekretariatschefen. Dine nærmeste kollegaer er direktionssekretariatet og kollegaer, der arbejder med kommunikation, HR, løn, arbejdsmiljø, ESG og bæredygtig udvikling. 

Fjernvarme Fyn er en forsyningsvirksomhed med høj faglighed, stor fleksibilitet og en central rolle i den grønne omstilling. Vi arbejder målrettet med at udvikle og investere i fremtidens klimavenlige løsninger: vi vil skabe fremtidens klimaneutrale, robuste og konkurrencedygtige fjernvarme. Det kalder på både fællesskab og handlekraft. Vores arbejdsopgaver spænder bredt, men uanset rolle og fagområde bidrager alle medarbejdere til samme mål: at skabe en mere bæredygtig fremtid.


Er du klar til at trække i arbejdstøjet sammen med os?

Så send os dit fyldestgørende CV sammen med en kort profiltekst. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg”. Vi indkalder løbende til samtaler.


Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Katrine Kabza Bundesen, HR- og sekretariatschef på tlf.: 3091 3652 eller kka@fjernvarmefyn.dk med titlen ”PA & Direktionssekretær”.

eller

Apply with Linkedin unavailable