Gå til Indhold

Kraftværkskemiker til Fjernvarme Fyn

Odense, Syddanmark, Danmark

Stillingsbeskrivelse

Brænder du for kraftværkskemi? Har du bagagen fuld af erfaring? Og vil du fortsætte din karriere hos en virksomhed med fuld fart på den grønne omstilling?

 
Så er det måske dig, vi har brug for. Vi arbejder nemlig med mange store og spændende projekter. Vores mål er CO2-neutral produktion i 2030 samtidig med, at social ansvarlighed står højt i vores værdisæt.

 
Og nu søger vi en kraftværkskemiker, gerne med erfaring, til vores projektafdeling indenfor maskinteknik, Plan & Projekt M, da vores nuværende medarbejder har valgt at søge nye udfordringer.

 
Om stillingen
Du får en spændende hverdag med især udvikling af projekter og driftsrelaterede opgaver. Her kan vi fremhæve:
 

  • Projektledelse, driftssupport og optimering
  • Kraftværkskemi – fokus på rent vand, forbrænding, røggasrens og spildevand
  • Uorganisk kemi og kemiske enhedsoperationer
  • Support til eget laboratorium
  • Miljørelaterede opgaver

 
Du bliver også involveret i vores fortsatte arbejde med CCS, Carbon, Capture and Storage. Det bliver et af vores helt store fokusområder i de kommende år.
 

Dine opgaver skal løses i organiseret samspil med resten af virksomheden, som rummer mere end 320 dygtige og dedikerede medarbejdere fordelt på mange fagområder. Og du får mange spændende snitflader både eksternt samt internt i virksomheden. Det gælder blandt andet til de afdelinger, som arbejder med miljø, med indkøb og med produktion.

 
Vi tilbyder
Du kan glæde dig til at blive en del af en virksomhed, som står i centrum af samfundets omstilling mod en bæredygtig fremtid.
 

Arbejdsmiljøet er godt og inspirerende med fagligt stærke og motiverede kolleger, som kan give dig faglig sparring på højt niveau. Du får samtidig en høj grad af selvbestemmelse og masser af muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Løn vil være i forhold til kvalifikationer.
 

Vi glæder os til at høre fra dig
Er det dig, vi søger? Så send os dit fyldestgørende CV med en kort profiltekst. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg”.

 
Der er ansøgningsfrist fredag den 15. december 2023 kl. 10.00.

 
Vi vurderer løbende indkommende ansøgninger. Så send os hellere din ansøgning i dag end i morgen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Brian Knudsen, chef for Projekt & Support, på telefon 27875374 / E-mail bk@fjernvarmefyn.dk

 
Tiltrædelse senest 1. februar 2024.


Fjernvarme Fyn ejer de største kraftvarmeværker på Fyn, har cirka 320 ansatte og er Danmarks 3. største varmeforsyning. Vi dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og omegn svarende til mere end 100.000 boligenheder. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.

 

Stillingskrav

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som kvalificerer dig til disse opgaver. Det kunne være som kemiingeniør, Cand.scient. i kemi eller lignende. Og så har du gerne minimum 5 års relevant erfaring; for eksempel med vand- og kraftværkskemi.
 

Du kan naturligvis sætte dig ind i komplekst stof. Og du er i stand til at kommunikere komplekse problemstillinger.

 
Som person er du engageret og udstyret med gode samarbejdsevner. Derfor kan du også begå dig i netværk, hvor den vigtige viden hentes både internt og eksternt.

eller