Gå til Indhold

Kommerciel forretningsudvikler

    • Odense, Danmark

Stillingsbeskrivelse

Kommerciel forretningsudvikler


Kan du se kommercielle muligheder og omsætte dem til stærke aftaler, partnerskaber og nye forretningsmodeller? Har du blik for både økonomi, kontrakter og relationer? Trives du med at skabe fremdrift i komplekse processer og sikre, at de bliver omsat til konkrete beslutninger og resultater?

Så kan du blive en vigtig del af Fjernvarme Fyns arbejde med at forme fremtidens energisystem. Du får en central rolle i udviklingen af nye forretningsområder, herunder CCS (Carbon Capture and Storage), hvor du skal være med til at identificere muligheder, skabe samarbejder og omsætte strategiske ambitioner til konkrete løsninger. Dermed bliver du en del af arbejdet med at accelerere den grønne omstilling.

Hvem er vi? 

Fjernvarme Fyn er en forsyningsvirksomhed med høj faglighed, stor fleksibilitet og en central rolle i den grønne omstilling. Vi arbejder målrettet med at udvikle og investere i fremtidens klimavenlige løsninger: vi vil skabe fremtidens klimaneutrale, robuste og konkurrencedygtige forsyning. 
Det kalder på både fællesskab og handlekraft. Vores arbejdsopgaver spænder bredt, men uanset rolle og fagområde bidrager alle medarbejdere til samme mål: at skabe en mere bæredygtig fremtid.
 

Om jobbet 
Som kommerciel forretningsudvikler får du ansvar for at identificere, modne og realisere nye forretningsmuligheder for Fjernvarme Fyn. Du arbejder i krydsfeltet mellem strategi, økonomi, kontrakter, marked og grøn omstilling.

Du får en central rolle med stor indflydelse på udviklingen og optimeringen af nye forretningsmodeller, hvor både kommerciel forståelse, forhandlingsevner og evnen til at skabe fremdrift bliver afgørende. Det gælder bl.a. udvikling af CO₂-fangst, strategiske samarbejder og andre forretningsudviklingsopgaver, hvor nye partnerskaber og kommercielle aftaler skal omsættes til konkrete projekter og bæredygtige løsninger.

Du trives med at bevæge dig i komplekse processer, hvor markedet ikke altid er modent. Du er god til at drive interne afklaringer og samle relevante fagområder, så beslutninger kan træffes på et oplyst grundlag.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Drive kontraktforhandlinger i tæt samarbejde med jura, økonomi og projektorganisationen.

  • Udvikle businesscases og investeringsgrundlag for nye forretningsmuligheder

  • Drive afklaringer på tværs af organisationen og sikre fremdrift frem mod beslutning.

  • Forberede beslutningsoplæg og sager til den kommercielle chef og direktionen.

  • Koordinere samarbejdet med eksterne rådgivere og partnere 

  • Udvikle og optimere forretningsmodeller i tæt samspil med den øvrige organisation

Om dig

Vi leder efter dig, der:

  • Du har flere års erfaring fra lignende stillinger og kan dokumentere gode resultater

  • Du motiveres af at skabe resultater og tager naturligt ansvar for at få ting til at ske

  • Du spotter kommercielle muligheder og omsætter dem til konkrete løsninger

  • Du repræsenterer Fjernvarme Fyn professionelt og trives i en organisation med høj faglighed og et stærkt samfundsformål.

  • Har erfaring med forhandling, kontrakter og økonomiske vurderinger og kan navigere sikkert i dialoger, hvor både muligheder, risici og relationer er i spil.

  • Du er professionel, tillidsvækkende og imødekommende og samarbejder naturligt på tværs af organisationen.

  • Du trives i en organisation med høj faglighed og med en positiv, uformel og direkte tone

Din uddannelsesbaggrund kan bestå af en cand. merc. HD, en uddannelse inden for økonomi eller måske noget helt andet. Det vigtigste er, at du over en årrække har skabt gode resultater som kommerciel forretningsudvikler og kan oversætte din erfaring til Fjernvarme Fyn.


Vi glæder os til at høre fra dig!!
 
Så send os dit CV sammen med en kort profiltekst. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg” senest d. 6/8.  
 
Samtalerne kommer til at ligge på følgende dage:  
1. Samtale 17/08 
2. Samtale 24/08  

 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Eskelund Toft, Kommerciel Chef, i uge 31 og 32 på tlf. 2084 9908 eller sto@fjernvarmefyn.dk.  
Skriv gerne ”Kommerciel forretningsudvikler” i emnefeltet.

eller

Apply with Linkedin unavailable