Klejnsmedelærling med modet til at gøre drøm til virkelighed
- Odense, Danmark
Stillingsbeskrivelse
Har du en indre gnist for metalbearbejdning og lyst til at lære faget? Er du godt i gang med uddannelsen til klejnsmed? Og har du mod på at udvikle din interesse fra drøm til godt håndværk?
Så er det måske lige præcis dig, vi leder efter som vores nye klejnsmedelærling her hos en af Europas største varmeforsyninger.
Kom hele vejen rundt
Hos os får du lov at prøve kræfter med en masse ting, som du ikke lige finder andre steder. Og du får en spændende og udfordrende hverdag med især vedligehold og reparation ude på vores kraftværksanlæg. De består af ikke mindre end 6 kedler, 5 turbiner og et hav af underliggende anlæg og komponenter, som alle skal køre, når behovet er der.
Du kommer også forbi vores mange varmecentraler og pumpestationer rundt på fjernvarmenettet. Og derfor lærer du at færdes hjemmevant i hele produktionsprocessen.
Har du mistet pusten? Bare rolig. Du bliver nemlig en del af et team med specialister udi fjernvarmeproduktion og -distribution. Og dine dygtige kolleger vil støtte dig gennem hele uddannelsesforløbet.
Vi tilbyder
Vi tilbyder til gengæld en superspændende læreplads på et af Danmarks store centrale kraftværker, som er med helt fremme i den grønne omstilling.
Det faglige niveau er højt og rækken af hjælpsomme kolleger lang. Og så har vi også elever inden for andre områder. Så der bliver rig mulighed for at skabe netværk.
Vi arbejder aktivt med begrebet lærlingeansvarlige. Det betyder, at du tilknyttes en svend, der hjælper med koordinering af arbejdsopgaver med videre. Det er ikke den samme person gennem hele forløbet. Men formålet er, at du altid har en nær kollega, der kan guide dig efter behov.
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Aflønning sker efter gældende overenskomst.
Stillingskrav
Hvem er du?
Du har bestået grundforløb 2 på uddannelsen til klejnsmed. Og så har du en god evne til at lære nyt, da dine arbejdsopgaver er mangfoldige.
Du er naturligvis både engageret og målrettet med din uddannelse. Du ved, hvad du vil og kan tage selvstændigt ansvar for at få mest muligt ud af din tid hos os.
Din arbejdsmoral er høj, og du har fokus på at skabe resultater. Og så er det vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og sammen med andre.
Sådan søger du
Er det dig, vi søger? Så send os dit fyldestgørende CV med en kort profiltekst. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg”. Og ser vi et godt match, så inviterer vi dig til en kort screeningsamtale.
Der er løbende ansøgningsfrist. Så send os hellere dit CV i dag end i morgen.
Hvis du har spørgsmål til elevforløbet, er du velkommen til at kontakte Vedligeholdschef Søren Moltrup Rasmussen på telefon 27 87 54 48 eller på E-mail smr@fjernvarmefyn.dk.
Fjernvarme Fyn ejer de største kraftvarmeværker på Fyn, har cirka 320 ansatte og er Danmarks 3. største varmeforsyning. Vi dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og omegn svarende til mere end 100.000 boligenheder. Og vi er 97% ejet af Odense Kommune og 3% af Nordfyns Kommune. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.