
IT/OT CMDB Manager
- Odense, Danmark
Stillingsbeskrivelse
Erfaren IT/OT CMDB Manager indenfor forsyningskritisk infrastruktur
Er du en CMDB Manager, der brænder for at arbejde med den grønne omstilling? Har du erfaring med at udvikle, drifte, og vedligeholde en stærk teknisk CMDB indenfor IT/OT? Så er du måske den, vi søger.
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med formål, faglighed og fleksibilitet i forhold til opgaver såvel som til dit øvrige liv. Du får mulighed for at præge opgaver og arbejdsmiljøet i en fremadskuende organisation omgivet af kollegaer, der deler din arbejdsglæde og uformelle omgangstone.
Du får bl.a. også adgang til sundhedsforsikring, en livlig personaleforening, kantineordning, adgang til motionsrum og mulighed for fleksibilitet der er tilpasset din livsfase.
Hvem er vi?
Fjernvarme Fyn er en forsyningsvirksomhed med høj faglighed, stor fleksibilitet og en central rolle i den grønne omstilling. Vi arbejder målrettet med at udvikle og investere i fremtidens klimavenlige løsninger: vi vil skabe fremtidens klimaneutrale, robuste og konkurrencedygtige fjernvarme.
Det kalder på både fællesskab og handlekraft. Vores arbejdsopgaver spænder bredt, men uanset rolle og fagområde bidrager alle medarbejdere til samme mål: at skabe en mere bæredygtig fremtid
Vi er lige knap 400 engagerede medarbejdere, der i fællesskab leverer fjernvarme til mere end 100.000 boliger, virksomheder og institutioner.
Om jobbet
I rollen som CMDB Manager får du en del af ansvaret for at skabe et samlet og overskueligt billede af vores IT og OT-landskab. Rollen vil have ansvar for at udvikle og vedligeholde de strukturer og modeller som sikrer at vores systemer og services er dokumenterer på tværs af forretningen.
Du kommer også til at assistere med at udvikle de interne produkter som gør CMDB’en til et pålideligt værktøj for forretningen.
Rollen vil også handle om at skabe et fælles sprog, der taler ind i den fælles struktur. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med system og proces-ejere, IT og OT-teams, samt andre roller i vores ITSM-struktur, for at sikre at data afspejler virkeligheden.
Ansvarsområder
Du får derfor en spændende og varieret hverdag, hvor du blandt andet skal varetage:
Udvikle og vedligeholde CMDB-struktur og datamodeller, samt kortlægge dem; Herunder CI-typer og relationer
Sikre datakvalitet og governance; herunder naming conventions, processer, regler, og data integrationer
Fungere som sparringspartner og rådgiver for interessenter i CMDB-landskabet
Facilitere træning og workshops til forretningen, så CMDB’en bliver et solidt fundament
Understøtte ITSM processer med data og struktur fra CMDB’en
Det betyder at du får en stor berøringsflade med hele organisationen.
Kvalifikationer
Din uddannelse er ikke afgørende, men det er din erfaring med CMDB og IT/OT til gengæld. Vi lægger vægt på at du har mindst 2-3 års praktisk erfaring i en lignende stilling som CMDB Manager, og ser meget gerne at du har været med til at designe én eller flere CMDB’er.
Kort om dig:
Har solid erfaring med CSDM eller tilsvarende framework
Er vant til at bevæge dig i et ITIL-miljø
Kan forstå, og forklare, sammenhænge og forskelle, på systemer, applikationer, services, og hardware
Er en stærk kommunikatør som kan oversætte tekniske detaljer til resten af forretningen
Arbejder struktureret og analytisk, samt kan håndtere komplekse IT og OT-landskaber
Det vil være en fordel hvis du har erfaring med dataintegrationer, modellering, normalisering, og governance, samt relevante certificeringer indenfor relevante frameworks eller systemer.
Vi glæder os til at høre fra dig
Send os dit fyldestgørende CV med en kort profiltekst. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg” senest d. 12/3.
Datoer for samtaler:
1. Samtale 18/3
2. Samtale 25/3
Vil du høre nærmere, så er du velkommen til at kontakte ansættende leder, Teamleder IT Support, David Faurskov Jensen, på telefon 2052 3794 / E-mail dafj@fjernvarmefyn.dk.
Fjernvarme Fyn ejer de største kraftvarmeværker på Fyn, er Danmarks 3. største varmeforsyning og godt i gang med grøn omstilling henimod målet om klimaneutralitet i 2030. Vi dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og omegn svarende til mere end 100.000 boligenheder.
Vi er knap 400 ansatte og kendetegnet ved formål, faglighed og fleksibilitet. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.dk
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.

