Gå til Indhold

IT PMO Projektleder

    • Odense, Danmark

Stillingsbeskrivelse

Erfaren og teknisk stærk projektleder til interne IT-projekter

Har du solid erfaring med IT-projektledelse og stærke tekniske kompetencer? Kan du drive komplekse projekter i samarbejde med specialister og arkitekter – og samtidig sikre, at forretningen er klar til at tage løsningerne i brug? Så er det måske dig, vi søger som vores nye IT Projektleder.

 

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med formål, faglighed og fleksibilitet i forhold til opgaver såvel som til dit øvrige liv. Du får mulighed for at præge opgaver og arbejdsmiljøet i en fremadskuende organisation omgivet af kollegaer, der deler din arbejdsglæde og uformelle omgangstone.

Du får bl.a. også adgang til sundhedsforsikring, en livlig personaleforening, kantineordning, adgang til motionsrum og mulighed for fleksibilitet der er tilpasset din livsfase.

 

Hvem er vi
Fjernvarme Fyn er en attraktiv arbejdsplads med høj faglighed, stor fleksibilitet og en vigtig rolle i den grønne omstilling. Vi står i spidsen for udviklingen af fremtidens fjernvarmeproduktion og spænder bredt både indenfor faglighed og arbejdsopgaver. Alt sammen med det formål at skabe en bæredygtig fremtid. Med mere end 350 medarbejdere er vi en arbejdsplads med stor faglig stolthed, der leverer varme til over 100.000 husstande og virksomheder.

Vi fremmer samarbejdet om opgaver i et stærkt fællesskab, hvor alle er med til at gøre en forskel for både nuværende og kommende generationer, med høj trivsel og fleksibilitet, både i opgaveløsningen og i din livsfase.

 

Som IT Projektleder får du ansvar for at lede tværgående interne projekter inden for både IT og OT. Det betyder, at du arbejder tæt sammen med både IT-specialister, enterprise arkitekter og kolleger fra driften og produktionen. Projekterne spænder fra klassiske IT-implementeringer til teknisk komplekse OT-projekter, der påvirker den fysiske infrastruktur.

Dine vigtigste opgaver bliver:

  • Lede tekniske projekter fra planlægning til implementering

  • Sikre tæt samarbejde med både IT, OT, drift og produktion

  • Koordinere ressourcer, leverancer og afhængigheder på tværs af fagområder

  • Forberede forretningen på de forandringer projekterne medfører

  • Skabe struktur, overblik og fremdrift – og rapportere på status og risici

 

Kvalifikationer

Vi søger en erfaren projektleder med stærk teknisk forståelse og gode samarbejdsevner. Du:

  • Har mindst 5 års erfaring med IT-projektledelse – gerne i driftsnære miljøer

  • Har teknisk indsigt i både IT og OT – og forstår systemarkitektur og integration

  • Har erfaring med at samarbejde med drift, produktion og tekniske fagmiljøer

  • Er struktureret, handlekraftig og vant til at tage ansvar

  • Er en stærk formidler og god til at skabe fælles forståelse på tværs af organisationen


Vi glæder os til at høre fra dig

Send os dit fyldestgørende CV med en kort profiltekst. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg”. Vi ser frem til at høre fra dig og indkalder løbende til samtaler.

Vil du høre nærmere, så er du velkommen til at kontakte
Ledelseskonsulent Marie-Louise Biering-Nielsen, tlf 5151 3764/ mlbn@fjernvarmefyn.dk
HR-konsulent Tanja Vanman Planitzer, tlf. 3162 6969 / tvp@fjernvarmefyn.dk

Fjernvarme Fyn ejer de største kraftvarmeværker på Fyn, er Danmarks 3. største varmeforsyning og godt i gang med grøn omstilling henimod målet om klimaneutralitet i 2030. Vi dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og omegn svarende til mere end 100.000 boligenheder.

Vi er mere end 350 ansatte og kendetegnet ved formål, faglighed og fleksibilitet. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.dk

eller

Apply with Linkedin unavailable
Apply with Indeed unavailable