Gå til Indhold

Erfaren montør til varmecentraler og pumpestationer

    • Odense, Danmark

Stillingsbeskrivelse

Er du klar til at blive en del af fremtidens energiløsninger? Kan du bidrage med godt humør, høj arbejdsmoral og være en aktiv spiller på et selvstyrende team? Så vil vi meget gerne modtage din ansøgning til jobbet som montør til vores decentrale drift.

Har du erfaring med drift af gas- og oliefyrede varmtvandskedler og gasmotoranlæg? Arbejder du struktureret og ansvarsfuldt? Og vil du være en del af en virksomhed med fuld fart mod den grønne omstilling?
 

Så er det måske dig, vi søger som vores nye montør til spændende opgaver på vores varmecentraler og pumpestationer.


Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med formål, faglighed og fleksibilitet i forhold til opgaver såvel som til dit øvrige liv. Du får mulighed for at præge opgaver og arbejdsmiljøet i en fremadskuende organisation omgivet af kollegaer, der deler din arbejdsglæde og uformelle omgangstone.

Du får bl.a. også adgang til sundhedsforsikring, en livlig personaleforening, kantineordning, adgang til motionsrum og mulighed for fleksibilitet der er tilpasset din livsfase.

Hvem er vi?

Fjernvarme Fyn er en forsyningsvirksomhed med høj faglighed, stor fleksibilitet og en central rolle i den grønne omstilling. Vi arbejder målrettet med at udvikle og investere i fremtidens klimavenlige løsninger: vi vil skabe fremtidens klimaneutrale, robuste og konkurrencedygtige fjernvarme.
Det kalder på både fællesskab og handlekraft. Vores arbejdsopgaver spænder bredt, men uanset rolle og fagområde bidrager alle medarbejdere til samme mål: at skabe en mere bæredygtig fremtid

Vi er lige knap 400 engagerede medarbejdere, der i fællesskab leverer fjernvarme til mere end 100.000 boliger, virksomheder og institutioner.


Om stillingen
Du bliver en vigtig del af et mindre decentralt team i den afdeling, som blandt andet driver virksomhedens 26 varmecentraler. Blandt opgaverne kan vi nævne:

  • Selvstændige tilsyn og rundering på vores varmecentraler og pumpestationer

  • Konstatering og rapportering af fejl på anlæggene

  • Afhjælpning af mindre fejl samt reparationer

  • Betjening af kedlerne; herunder start og stop samt indreguleringer


Du vil samtidig indgå i en vagtordning.

Om dig
Du er for eksempel uddannet smed, elektriker eller lignende. Og har du kendskab til drift af gas- og oliefyrede varmtvandskedler, er det en stor fordel. Derudover er det vigtigt, at du forstår nødvendigheden af en effektiv rundering og har kørekort B.

Som person trives du med at arbejde selvstændigt, da du hovedsageligt har ansvar for, og dækker, dit eget ansvarsområde. Du er derfor også pålidelig og struktureret. Vi forventer, at du også vil bidrage til det gode arbejdsmiljø i afdelingen.

Hvis du har gennemført et gasmotorkursus og har relevant efteruddannelse indenfor gas- og oliefyrede brændere, er det en fordel men ikke et krav.

 
Vi tilbyder

Vi tilbyder en hverdag præget af spændende og afvekslende arbejdsopgaver. Vi driver en lang række anlæg, som blandt andet er baseret på affald, halm, flis, el og overskudsvarme samt 26 varmecentraler, som er spredt ud over hele forsyningsområdet.
 
Tempoet i afdelingen er til tider højt, da der sker nedbrud og uforudsete hændelser. Tonen er uformel, og rækken af dygtige og hjælpsomme kolleger lang. Og du får adgang til attraktive goder som kantineordning og sundhedsforsikring samt til en række sociale aktivitetsklubber hos Fjernvarme Fyn.
 
Ansættelsen sker på Industriens overenskomst og er på fuld tid. Stillingen ønskes besat snarest.
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder for drift decentral, Lars Kristian Pedersen på tlf. 27 87 53 71, eller på lkp@fjernvarmefyn.dk.

Vi hører gerne fra dig
Er det dig, vi søger? Send os dit fyldestgørende CV, hvor du skriver lidt om. dig selv. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg”.
 
Vi indkalder løbende til 20-minutters indledende samtaler via Teams. Så send os hellere dit CV i dag end i morgen.
 
Vi opfordrer alle uanset alder, køn, anciennitet og etnicitet at søge stillingen.
 
Fjernvarme Fyn A/S er et selskab ejet af Odense og Nordfyns Kommune. Virksomheden har mere end 380 ansatte og er en af Europas største varmeforsyninger. Vi dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og Otterup svarende til mere end 100.000 boligenheder. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.dk.

eller

Apply with Linkedin unavailable