
Erfaren maskinmester til drift og optimering
- Odense, Danmark
Stillingsbeskrivelse
Vil du med på holdet på et Danmarks mest diverse kraftværk? Og vil du drifte med både affaldsenergianlæg, elkedler, varmepumper samt et flis- og et halmfyret blokanlæg?
Hvis du har ekspertisen, så har vi opgaverne. Vi mangler nemlig endnu en dygtig maskinmester til vores kompetente hold, som står for den daglige drift af vores mange produktionsanlæg.
Er det dig?
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med formål, faglighed og fleksibilitet i forhold til opgaver såvel som til dit øvrige liv. Du får mulighed for at præge opgaver og arbejdsmiljø i en fremadskuende organisation omgivet af kollegaer, der deler din arbejdsglæde og uformelle omgangstone.
Du får bl.a. også adgang til sundhedsforsikring, en livlig personaleforening, kantineordning, motionsrum og mulighed for fleksibilitet, der er tilpasset din livsfase.
Hvem er vi?
Fjernvarme Fyn er en forsyningsvirksomhed med høj faglighed, stor fleksibilitet og en central rolle i den grønne omstilling. Vi arbejder målrettet med at udvikle og investere i fremtidens klimavenlige løsninger: vi vil skabe fremtidens klimaneutrale, robuste og konkurrencedygtige forsyning.
Det kalder på både fællesskab og handlekraft. Vores arbejdsopgaver spænder bredt, men uanset rolle og fagområde bidrager alle medarbejdere til samme mål: at skabe en mere bæredygtig fremtid.
Om jobbet
Som maskinmester får du en alsidig hverdag med ansvar for drift, fejlfinding og lettere vedligehold på tværs af vores produktions- og distributionsanlæg. Du samarbejder samtidig med kolleger på tværs af afdelinger og bidrager til en stabil og effektiv drift.
Dine primære opgaver
Drift, fejlfinding og fejlmelding på produktions- og distributionsanlæg
Rundering og tilsyn på anlæggene
Sikring af anlæggene forud for vedligehold samt deltagelse i brandberedskabet
Drift af højspændingsanlæg, herunder koblingsledelse
Kvalitetskontrol og miljøstyring
Deltagelse i projekter som bindeled mellem projektlederen og eksterne håndværkere
Du arbejder på tværs af vores anlæg og du bliver en del af den daglige drift, hvor du får mulighed for at bruge din erfaring til at identificere potentialer for effektivisering og optimering af produktionsanlæggene.
Arbejdstid og samarbejde
Stillingen indebærer skifteholdsarbejde, i 3 holds skift, i et døgnbemandet kontrolrum. Vi søger derfor en kollega, der tager ansvar, trives med praktiske opgaver og ikke er bange for at få beskidte hænder.
Du får en bred kontaktflade i virksomheden, og et godt samarbejde på tværs er afgørende for, at vi lykkes sammen.
Kvalifikationer
Du er uddannet maskinmester og har gerne nogle års erfaring med drift af procesanlæg fra industrien eller det maritime erhverv.
Du arbejder selvstændigt og struktureret med opgaveløsning og planlægning
Du er fagligt nysgerrig og motiveres af at lære et stort og komplekst anlæg at kende
Du tager initiativ, træffer beslutninger og bevarer roen, når tempoet er højt
Du samarbejder konstruktivt og bidrager aktivt til teamets opgaveløsning
I teamet veksler du mellem at bemande kontrolpulten og rundere på anlægget. Det falder dig naturligt at dele viden, hjælpe dine kolleger og finde løsninger i fællesskab.
Du motiveres af at være en del af en moderne organisation i udvikling og trives i et miljø, hvor vi arbejder målrettet, effektivt og kreativt.
Vi tilbyder
Hverdagen hos os beskrives af kolleger som spændende og udviklende med fart over feltet. Fællesnævneren er høj faglighed, et godt samarbejde med et smil på læben samt stor tillid til hinanden.
Både i Driften og i resten af virksomheden er kulturen kendetegnet ved, at du får stor medindflydelse på beslutninger og på arbejdsopgaver. Der er tillid til medarbejdernes evner og stor opbakning fra ledelsen hele vejen rundt i organisationen.
Vi tilbyder en hverdag med spændende og alsidige arbejdsopgaver. Du bliver en vigtig del af vores produktionsafdeling, hvor du får en lang række gode og engagerede kolleger med hver deres faglige ansvarsområde. Tempoet er til tider højt, og tonen er uformel.
Hos Fjernvarme Fyn er der også gode muligheder for videreuddannelse, og så får du adgang til attraktive goder som kantineordning og sundhedsforsikring samt en række sociale aktivitetsklubber.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Er du klar til at trække i arbejdstøjet sammen med os?
Så send os dit fyldestgørende CV sammen med en kort profiltekst. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg”. Vi ser frem til at høre fra dig senest d. 17/09.
Vil du vide mere om jobbet, så kontakt ansættende leder, Anders Madsen på tlf. 2787 5309.
Vi afholder samtaler på følgende datoer:
Online screenings samtale: 22/09
1. Samtale: 25/09
Vi ønsker opstart pr. 1/11.
Fjernvarme Fyn ejer de største kraftvarmeværker på Fyn, er Danmarks 3. største varmeforsyning og godt i gang med grøn omstilling henimod målet om klimaneutralitet. Vi dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og omegn svarende til mere end 100.000 boligenheder.
Vi er knap 400 ansatte og kendetegnet ved formål, faglighed og fleksibilitet. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.dk
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.
Du har allerede søgt dette job
Vi sætter pris på din interesse i denne stilling. Desværre har du allerede søgt dette job.

