Erfaren controller med lyst til rapportering og digitalisering
- Odense, Danmark
Stillingsbeskrivelse
Har du en skarp analytisk sans? Er du stærk og erfaren med økonomistyring og rapportering? Og vil du have en central rolle hos en virksomhed, som er langt fremme i skoene med den grønne omstilling?
Så har vi en spændende mulighed til dig. Vi søger nemlig en erfaren controller med lyst til rapportering og digitalisering. Er det dig?
Dine opgaver
Som vores nye controller bliver du en del af et stærkt og dedikeret team på 8 medarbejdere. Her er vi godt i gang med at sikre en endnu bedre sammenhæng på tværs og en større ensartethed af metodevalg. Det vil du naturligvis blive involveret i.
Mere generelt får du en vigtig rolle i den økonomiske styring og fortsatte udvikling af Fjernvarme Fyn.
Dine primære opgaver gælder blandt andet:
- Økonomiske analyser og rapporter til ledelsen og til bestyrelsen
- Budgettering og opfølgning på de økonomiske nøgletal
- Udarbejdelse af nyt rapporterings setup i Power BI
- Udvikling af økonomiske modeller og forretningsgange
- Deltagelse i årsrapportering og i rapportering til myndigheder
- Optimering af eksisterende processer og sikring af compliance med gældende lovgivning
Vi er godt i gang med at professionalisere og forny den måde, vi følger op og rapporterer på. Målet er at bevæge os væk fra traditionelle regneark og Excel til i langt højere grad at gøre brug af forskellige BI-værktøjer. Her vil det være en stor fordel, hvis du allerede har erfaring med digitalisering.
Vi tilbyder
Vi tilbyder til gengæld et spændende og alsidigt job i en mangfoldig virksomhed med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling og sparring.
Du får en hverdag i et godt arbejdsmiljø præget af stor faglighed og en uformel omgangstone. Og du bliver en del af en afdeling, som er kendetegnet ved samarbejde og ved godt kollegaskab.
Din base er i lyse og moderne omgivelser på vores hovedkontor på Havnegade, Odense. Her får du også adgang til attraktive goder som kantineordning, sundhedsforsikring og mulighed for at deltage i et bredt udvalg af sociale aktivitetsklubber.
Ansættelsen sker på individuel kontrakt og er på fuld tid.
Vi glæder os til at høre fra dig
Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning sammen med CV og relevante bilag. Det sender du ved at trykke ”Ansøg online her” øverst på siden.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomidirektør Mads Bayer på telefon 24 26 05 20 eller på E-mail mba@fjernvarmefyn.dk
Vi indkalder løbende til samtaler, indtil den rette kandidat er fundet. Så send os hellere dit CV i dag end i morgen.
Fjernvarme Fyn ejer de største kraftvarmeværker på Fyn, har godt 340 ansatte og er Danmarks 3. største varmeforsyning. Vi dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og omegn svarende til mere end 100.000 boligenheder. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.dk
Stillingskrav
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som for eksempel cand.merc., HD (R) eller tilsvarende samt erfaring fra en lignende stilling. Og så har du naturligvis den økonomiske værktøjskasse i orden.
Vi leder efter en person, som motiveres af at få ansvar og af at løfte dette sammen med resten af afdelingen. Derfor vil du trives i jobbet, hvis du er ambitiøs på både Fjernvarme Fyns, på afdelingens og på egne vegne. Samt hvis du har idéer og lyst til at sætte en fælles retning for afdelingen sammen med dine kolleger.
Som person falder det dig naturligt både at lytte til, og være nysgerrig på, gode erfaringer fra andre. Men du tør også udfordre dér, hvor du ser potentialer for forbedring.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Er en erfaren og selvsikker projektleder, som evner at skabe tryghed og følgeskab om projekterne
- Har stærke analytiske evner og en struktureret tilgang til opgaver
- Er rutineret bruger af Excel og BI-værktøjer og har erfaring med ERP-systemer
- Har en proaktiv og løsningsorienteret arbejdsstil
- Trives i et dynamisk miljø, hvor samarbejde og udvikling er i fokus
- Er engageret og ønsker at bidrage til den grønne omstilling
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.