Gå til Indhold

Afdelingsleder til anlægsprojekter med fjernvarme

Odense, Syddanmark, Danmark

Stillingsbeskrivelse

Er du en struktureret og nærværende leder? Har du en solid teknisk baggrund? Og ved du, hvordan du faciliterer medarbejdere, så de trives og udvikler sig en sund retning?

Så se her. Vi er én af Europas største varmeforsyninger, som er med helt fremme i den grønne omstilling. Og vi har travlt med at tilslutte mange nye kunder .


Derfor søger vi nu en afdelingsleder for cirka 10 dygtige medarbejdere til koordinering og styring af anlægsprojekter.

 
Er det dig, vi skal bruge?


Om jobbet

Som afdelingsleder skal du fordele din tid mellem personaleledelse, hvor du naturligvis er med til at sikre både trivsel og udvikling i afdelingen, samt koordinering og selvstændig gennemførsel af større anlægsprojekter.
 

Afdelingen består af et dygtigt hold af både ingeniører, VVS-teknikere og energiteknologer, som alle har et højt fagligt niveau. Du skal derfor ikke være den tekniske ekspert på alle områder. Til gengæld skal du være sparringspartner og sørge for, at de mange kompetencer bliver bragt bedst muligt i spil gennem god opgavefordeling og opfølgning.


Foruden god personaleledelse skal du også selvstændigt gennemføre større anlægsprojekter og andre opgaver i forbindelse med konverteringen fra naturgas til fjernvarme. Her bliver du ansvarlig for både teknik og for økonomi. Og opgaverne gælder blandt andet:

  • Kontakt og koordinering med myndigheder og rådgivere
  • Rådgivning af kunder
  • Styring af rammekontrakter med underentreprenører
  • Koordinering og styring af anlægsprojekter ved nyanlæg, renovering og vedligeholdelse af ledningsnettet
  • Teknisk og økonomisk opfølgning på egne og på underentreprenørers arbejde
  • Kvalitetssikring

 
Sidst men ikke mindst får du forskellige opgaver med timegodkendelse og anden administration samt MUS og lønsamtaler.
 

Anlægsafdelingen er en del af den samlede forsyningsafdeling, som også består af vores Kundecenter og af vores Ledningsafdeling.


Vi tilbyder

Vi tilbyder en udfordrende og udviklende hverdag i en afdeling præget af stor faglighed og en høj grad af frihed under ansvar.
 

Vi lægger vægt på et positivt og godt arbejdsmiljø med en høj grad af fleksibilitet og gode muligheder for efteruddannelse. Og du får adgang til attraktive goder som kantineordning og sundhedsforsikring samt en række sociale aktivitetsklubber hos Fjernvarme Fyn. Din base vil være lyse og moderne omgivelser på vores hovedkontor på Havnegade, Odense.

 
Løn- og ansættelse efter gældende overenskomst.

 
Vi hører gerne fra dig

Er det dig, vi søger? Så send os dit fyldestgørende CV med en kort profiltekst. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg”. Og ser vi et godt match, så inviterer vi dig til en kort screeningsamtale på Teams.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Forsyningschef Jakob Storm Rasmussen på telefon 65 47 30 40 eller på e-mail jr@fjernvarmefyn.dk.
 

Der er ansøgningsfrist mandag den 4. marts klokken 08.00 eller, til vi har fundet den rette kandidat. Så send os hellere dit CV i dag end i morgen.

 
Fjernvarme Fyn ejer de største kraftvarmeværker på Fyn, har mere end 320 ansatte og er Danmarks 3. største varmeforsyning. Vi dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og omegn svarende til mere end 100.000 boligenheder. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.dk.

Stillingskrav

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som for eksempel maskinmester, ingeniør eller lignende. Og du har gerne flere års erfaring med anlægsprojekter fra fjernvarmebranchen. Hvis du har en lederuddannelse, er det også en fordel.


Derudover forventer vi, at du har:

  • God erfaring med samarbejde og med kommunikation internt og eksternt
  • Fokus på sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold på arbejdspladsen
  • Kendskab til lovgivningen på området


Endelig er det nødvendigt med kørekort til almindelig personbil (kategori B).
 

Som person er du struktureret og kan følge opgaver til dørs. Du har fokus på det gode samarbejde, og du er positiv i omgangen med både kollegaer og kunder. Endelig fremstår du med autoritet og gennemslagskraft, når opgaven kræver det.
 

Hvis du ikke har erfaring med ledningsarbejder for fjernvarme, sørger vi for en målrettet og specifik efteruddannelse.

eller